Priser og hold

den Første måned er gratis

Vi har flere forskellige hold, og når du er medlem kan du træne på de hold, som passer til dig.

Priser

Tumlinge 3-6 år: 225 kr/kvartal

Børn 7-15 år: 450 kr/kvartal

Seniorer 16+: 600 kr/kvartal

Udeboende studerende kan mod forevisning af studiekort få halveret kontingent

Judolicens til Judo Danmark

Judopas 25 kr. (engangsbeløb)

0-6 år 100 kr/år

7-15 år 200kr/år

Fra 16 år 300 kr/år

Tumlinge (3-6 årige med forælder)

Mandage 16:30-17:15

På dette hold er forældrene med på måtten, der er fokus på at styrke motorikken gennem forskellige kamplege og øvelser.

Børn begyndere (7-12 år)

Mandage 17:30-18:45

Helt nye og børn der rykker op fra tumlingeholdet, starter på dette hold.

Her vil man starte med at lære faldteknik, gulvteknikker, såsom holdegreb og vendeteknikker. Samt man vil øve lidt kasteteknikker.

Træning består af en blanding imellem teknik, motorik og kamplege.

Når man er klar til flere udfordringer og mere kamp rykker man videre til det børn-videregående.

Det er træneren, som vurderer hvornår man er klar til at rykke videre.

Børn-videregående (7-12 år)

Mandage 17:30-18:45

Dette hold er for dem, som rykker videre fra begynderholdet.

Træningen vil bestå af en blanding mellem basis judoteknikker, motorik og kamplege, samt stående- og gulvkamp.

Onsdage 17.30-18.45

Her kan alle børn, der har lært deres faldeteknik være med. Der vil være en blanding af basis judo, motorik og kamp.

Talenthold (12+)

Torsdage 17:30-19:00

Dette er et hold til dem, som vil have noget mere kamp og, som tager til mange stævner. Træningen vil være hårdere og mere fokuseret på den enkeltes udvikling.

Har man et ønske om at komme på holdet, skal man tage kontakt til træneren og aftale en prøvetime.

Seniorer begyndere og øvede (13+)

Mandage 19:00-20:30

På dette hold træner øvede og begyndere sammen, på den måde lærer de øvede at vise hensyn og tage godt imod nye medlemmer og nye medlemmer vil kunne få hjælp af en mere erfaren udøver. Det oplever vi giver det bedste fællesskab og sammenhold.

På dette består træningen af blanding mellem motorik-, konditions- og styrketræning. Man lærer teknikker som holdegreb, vendeteknikker, armlåse, stranguleringer og forskellige kast. Der vil være mulighed for kamp til dem der ønsker det.

Alle nye starter med at lære faldteknik.

Judo4all (alle aldre)

Fredage i ulige uger 16:00-17:30

På dette hold er der fokus på det sociale. Alle kan komme og træne sammen. Forældre kan træne med sine børn, børn og unge kan prøve kræfter imod de voksne. Træningen vil blive tilrettelagt efter hvem der kommer og hvilke ønsker de har. Så det kan være alt lige fra leg, og teknik til kamptræning.