Holdinfo og priser

Vi har flere forskellige hold, og når du er medlem kan du træne på de hold, som passer til dig.

Læs mere om holdene her, eller send en mail til kontakt@horsensjudoklub.dk for mere info, og aftal en gratis prøvetime.

Holdbeskrivelse og træningstider

I Horsens Judoklub værner vi om det sociale fællesskab. Vi træner begyndere og øvede sammen, hvor vi viser hensyn og respekt for hinandens niveau. De mere erfarne hjælper de nye, så nye medlemmer trygt kan prøve teknikker og blive kastet af nogen som har styr på det. Teknikkerne man lærer, kan bruges som selvforsvar.

Vi underviser efter JudoDanmarks ATK-materiale (Alderssvarende trænings koncept), læs omkring materialet via linket https://www.judo.dk/for-klubberne/atk-materiale.

Find det hold, som passer til dig og mød op til en prøvetime. Den første måned er gratis. Du er også velkommen til at sende os en mail til kontakt@horsensjudoklub.dk eller sende os en besked via vores facebookside.

Når man er medlem af Horsens Judoklub, kan man træne på alle de hold man har lyst til.

Tumlinge (3-6 år med forældre) - Mandag fra 16.30-17.15

På dette hold er der fokus på at styrke barnets grovmotorik, såsom at krybe, kravle, hoppe, rulle, balanceøvelser, skubbe, trække, stå og hoppe på et ben, kolbøtter osv. Derudover vil man øve enkelte grundlæggende judo teknikker. Øvelserne leges ind via forskellige motorik- og kamplege.

Forældrene skal være med på måtten til at støtte sit barn og hjælpe det med de forskellige øvelser.

Børn begynder og øvet (7-12 år) - Mandag fra 17.30-18.45

På dette hold træner helt nye og de mere erfarne sammen.

Der er flere trænere på holdet, så der vil blive taget ekstra hånd om begyndere.

Til træningen vil der være fokus på at lære de grundlæggende kast og holdegreb, og når man er klar til det, kan man komme til graduering (få et snip eller ny bæltefarve). Vi holder graduering to gange om året. Se pensumet her: Bæltegrader & pensum

Derudover øver vi at kæmpe imod hinanden gennem kamplege og judokampe. Man vil lære, at kæmpe fair og med respekt for sin modstander.

Hvis man har lyst kan man komme til stævner rundt omkring i landet og prøve kræfter med judoen som konkurrencesport.



Judo4all (fra 7 år - forældre må træne med gratis) - Onsdag fra 17.30-18.45

Judo4all holdet forældre træne med gratis, så længe ens barn er medlem af Horsens Judoklub. Der er ikke noget krav om at skulle have forældre med til træning, holdet er som udgangspunkt et hold for børn og unge fra 7 år og op efter. Men forældre, der har lyst til at prøv judo er velkommen til at træne med. Vi har gier i klubben, som man kan låne.

Til træningen vil der være fokus på at lære faldeteknik og de grundlæggende kast og holdegreb. Når man er klar til det, kan man komme til graduering (få et snip eller ny bæltefarve). Vi holder graduering to gange om året. Se pensumet her: Bæltegrader & pensum

Derudover øver vi at kæmpe imod hinanden gennem kamplege og judokampe. Man vil lære, at kæmpe fair og med respekt for sin modstander.

Hvis man har lyst, kan man komme til stævner rundt omkring i landet og prøve kræfter med judoen som konkurrencesport.


Ungdom (11-12 år) - Onsdag fra 19.00-20.30

Dette hold er til dem, som har brug for lidt mere udfordring end de kan få på børne- og judo4all holdet. Holdet er både for begyndere og øvet, men vi anbefaler helt nye børn og unge, at starte på vores børnehold eller judo4all hold, indtil man har lært faldeteknik.

Træning vil består af en blanding mellem teknik og kamp, hvor der vises hensyn for hinandens niveau.

Senior (fra 13 år) - Mandag og onsdag fra 19.00-20-30

Dette hold er både for begyndere og øvede. Vi hjælper hinanden og viser hensyn for hinandens niveau. Træningen kan niveauopdeles efter behov, så nye judoka kan træne teknikker i et mere roligt tempo, og dem som vil have mere fart på og udfordring kan få det. Helt nye medlemmer starter med at lære faldeteknik, så man ikke slår sig, når man bliver kastet. Derudover består teknikkerne af forskellige kast, holdegreb, vendeteknikker, armlåse og stranguleringer. Teknikkerne man lærer er effektive som selvforsvar.

Der vil være mulighed for at komme til graduering (få en ny bælte farve), når man er klar til det. Vi holder graduering 2 gange om året, se pensumet her Bæltegrader & pensum.

Der er også mulighed for at komme til stævner rundt omkring i landet, hvis man ønsker at dyrke judo på konkurrence niveau.

Priser

Det er en forudsætning for medlemskab i Horsens Judoklub,

at man er medlem af Dansk Judo & Ju-Jitsu Union (DJU) -

Første gang skal man selv betale, derefter betaler klubben for fornyelse.

Klik her for at læse omkring betaling: Betaling

Den første måned er gratis

ALDERSGRUPPER

Tumlinge 3-6 år: 400 kr/halvsæson

Børn 7-15 år: 750 kr/halvsæson

Seniorer 16+: 1000 kr/halvsæson

Forældre, som kun træner på judo4all: Gratis

Man betaler for sin aldersgruppe. Også hvis man deltager på et hold over sin aldersgruppe.

Udeboende studerende kan mod forevisning af studiekort få halveret kontingent.

LICENS

Judopas 25 kr. (engangsbeløb)

0-6 år 100 kr/år(engangsbeløb)

7-15 år 200kr/år(engangsbeløb)

Fra 16 år 300 kr/år(engangsbeløb)

Klubben betaler for alle gentegninger af licens, så længe man er medlem.